Clara Sofie

Fre 25 Jan KL 21:00 EntrÉ 50 kr
Billetter sælges i døren.


Med en forførende vokal, en blød akustisk baggrund, velskrevede melodier og kraftfulde tekster bryder Clara Sofie frem som det nye skud på den danske musikscene…

Musik. Metropoler. Mislykkede forhold. Farlige forhold. Flugt. Eventyr. Nedtur. Triumf. Disse er blot nogle af de overskrifter, der har tegnet den 26-årige sangerinde Clara Sofies hidtidige liv. Et musikalsk liv, der har mærket livets barske sandheder på klods hold. En musikalsk rejse, hvor den brændende drøm om det musikalske gennembruds lys på et tidspunkt endte i totalt indelukket og fastspændt mørke.

Men nu toner Clara Sofie frem som det nye skud på den danske musikscene. Atter stærk. Og i den grad klar. Med sig har hun et fremragende og velproduceret debutalbum, der under titlen Jeg er din byder på eminent dansksproget akustisk pop med et tvist af et enormt følelsesmæssigt register. Pladen udkommer den 29. oktober og er produceret af Jesper Kryger.