Arkiv

Print

BLÅ MANDAG

en forestilling for unge af Kristian Erhardsen

Tir 29 Jan KL 20:00 EntrÉ 80 KR / UNDER 26 ÅR 40 kr
Billetter sælges i døren.
Billet bestilling: tlf. 24 90 77 79



"BLÅ MANDAG"
- en forestilling for unge af Kristian Erhardsen

Forestillingen handler om Liv og hendes forældre, hendes veninde Jamila og dennes kæreste Lukas. Liv har problemer med at finde sig selv og finde ud af, hvad livet er for en størrelse. Det gør det ikke nemmere for hende, at forældrene ligger i skilsmisse, og at de taler temmelig dårligt sammen. Liv og Jamila er veninder, men forholdet mellem dem belastes af, at Liv er lidt forelsket i Lukas …

Kristian Erhardsen kan den kunst at skrive mundrette replikker, der er enkle og ligetil, men som samtidig udtrykker dybe følelser, som får os til at lytte.
Med dette stykke siger han væsentlige ting om tidens unge og deres forældre. Han udleverer ikke sine personer, men skildrer derimod nogle episoder, hvor følelserne ligger lige under huden og derfor nemt bryder ud og skaber dramatiske situationer. Det var også Kristian Erhardsen, der skrev ungdomsforestillingen "Fucking Roskilde", som vi opførte for 3 år siden.

"BLÅ MANDAG" blev i forrige sæson opført på Teater Svalegangen i Aarhus.

Skuespillere: Anders Christensen, Lamis Farid, Cathrin Peterslund, Ulla Britt Sørensen og Flemming Thomsen. Teknik: Tim Andersen. Instruktion: Jørgen Nordenhof.

"BLÅ MANDAG" får PREMIERE i midten af oktober et sted i Roskilde.

Spilletiden er ca. 70 minutter.

Produktionen støttes af Roskilde kommunes kulturpulje og DATS' udviklingspulje.