BANDS OF TOMORROW

B! Showcase

Fre 26 Okt KL 20:00 EntrÉ 60 kr
Billetter sælges i døren.

B! Showcase


Program:
20:00 - Dørene åbner
21:05 - Amanda Wium
21:40 - Frank Kruse & Trioen
22:15 - Nelson
22:50 - Atli Brix Kamban
23:25 - I Met You In A Campfire
23:55 - End of show


Når Krudttønden på fredag den 26. oktober, endnu en gang huser en B! Showcase, så er det primært det rolige og svævende hjørne vi kommer til at befinde os i.

Kl. 21.05 åbnes ballet nemlig af jazz/neo-soul/funk artisten Amanda Wium. Øret og sindet tages med på en interessant rejse ind i den lækre blanding af de bløde genrer, mens tilfredsstillelsen kommer brusende i den smukke forening af det originale og det melodiske.

Aftenens andet band er Frank Kruse & Trioen, der spiller blues/rock. Her er tale om et band med mange forskellige erfaringer fra musikbranchen, hvilket betyder at de fire dygtige musikere, formår at levere intime koncerter, 100% unplugged og masser af attitude og holdning.

Tredje navn på scenen er Nelson. Soul der spænder vidt og (trans)formerer sig til disco, samba, blues og reggae. Genrerne synes at ændre sig til netop det musikken ønsker og kalder på, mens temaerne bliver i den klassiske soul-stil; ærlighed, sorg, glæde, håb, mindreværdsfølelse m.fl. Nelson indhyller musikken i en inderlighed, intensitet og vildskab, der skal nå helt ind i publikum.

Fjerde og andensidste band, er Atli Brix Kamban. Dette er en solist med en baggage der ruster ham til at præsentere sin helt egen musik for publikum, med selvsikkerhed og dybde. Banjoen er centrum i flere af hans numre, ligesom musikken også kredser om den meget personlige lyrik om ensomhed, mistillid, kærlighed og livsglæde.

Sidste band bevæger sig forsigtigt over i post-rocken. I Met You In A Campfire kærtegner hele din krop med de forskellige instrumenter, hvis du tillader det. De skærer helt ind til benet og leverer en ærlig og energifyldt optræden, som publikum uden tvivl inviteres med i.