Arkiv

Print

Det Kolde Barn

En Tankeløs Bemærkning

Ons 25 Aug - Lør 28 Aug kl 19:30 EntrÉ 65 kr
Billetbestilling i Krudttønden
på 35 42 83 62
eller på detkoldebarn@gmail.com



"Jeg ved ikke, om mit køn er stort eller lille. Jeg har ikke noget mat sammenligne med. På mig virker det stort, når jeg tager det i hånden"...

Men tingene er ikke altid, hvad de synes - det må de fire par (med tilhørende ind- og udviklinger) sande i Marius von Mayenburgs alvorligt absurde komedie Det kolde Barn.

Tine og Henning er et umage par - men skind har vistnok ry for at bedrage? Silke og Werners barn skal måske på antabus. Måske. Mor og Far er lykkeligt gift - eller bare gift. Og Johan har reddet Lena fra den visse død - men hvordan står det egentlig til med hans egen sikkerhed?

Henning kan godt lide dametoiletter - eller kan han? Silkes barn trænger til en tur i vaskemaskinen, og Werner kunne have nået at advare - ikke sandt? Johan er ellers ikke voldelig, Tine har en opsparing med renter, det har Lena ikke, og Far og Mor ville allerhelst være i Singapore - eller ti fod under...

Hvis du er interesseret i at vide hvor Lenas hånd har været, hvad Silke drømmer om natten, om Werner og Johan nu også er så gode venner, om Tine har nogle sære tendenser, Henning et forstyrret sind og Far og Mor en bankkonto propfyldt af molevit, så mød op på Krudttønden fra den 25. august og fire dage frem. Det kolde Barn - du behøver ikke at skrige..

En Tankeløs Bemærkning præsenterer:
Det Kolde Barn
En tragikomisk forestilling

Skrevet af Marius von Mayenburg

Dramatiseret af Peter Fitzpatrick

Spillet af:
Fie Drejer
Henrik Holmen
Rasmus Hougaard
Aino Justesen
Camilla Lau
Simone Lykke Pedersen
Valdemar Sachse Stokholm
Shahbaz Sarwar