Arkiv

Print

IMPRO COMEDY

Zulu Comedy Festival

Tor 03 Sep KL 20:00 EntrÉ 50 kr
Billetter sælges i døren.


Teatergrupperne Det Hvide Snit og De Gales Division udsættes for instruktøren Steen Haakon Hansens krævende forslag til improvisationer.

Zulu Comedy Festival 2009 præsenterer Danmarks mest innovative improteatergrupper: "Det Hvide Snit" og "De Gales Division". Ved dette show bestemmer teaterinstruktør og Keith Johnstone kæledække Steen Haakon Hansen hvordan aftenen forløber. Han vil udfordre og drille skuespillerne i en række hæsblæsende improvisationer, som spillerne intet kender til på forhånd! Kom og opleve skuespillernes morsomme strabadser og Haakons sikre og skæve talent for instruktion i "Instructors Night".


Det Hvide Snit: I over 20 år har "Snitterne" beriget impro-scenen med rablende, rørende, rystende historier med ét tilfælles: Det går direkte i lattermusklerne! Spillernes evne til også selv at more sig gedigent undervejs når ud over rampen hver gang. Det Hvide Snit har altid været i front med fornyelse af genren og har tilført den mange unikke tiltag - fx Den Gule Streg og Verdens Længste Impro (optaget i Guiness Book Of Records).
I 2009 spillede Det Hvide Snit sig til 2. pladsen ved DM i Teatersport.

De Gales Division er improvisationsteater af meget høj kvalitet.
De Gales Division har siden 1993 fornøjet og forbløffet publikum med deres sublime evne til at improvisere. DGD store styrke er samspillet mellem skuespillerne og deres evne til at skabe sjove karakterer og historier. Vi sætter en ære i at interagere med publikum, så scenerne bliver vedkommende og genkendelige for dem.


På hjemmesiderne www.degalesdivision.dk og www.dethvidesnit.dk kan man finde yderligere oplysninger om grupperne, se billeder og videoklip.