Arkiv

Print

Østerbro Folkemusik Festival

Lør 12 Jun KL 18:30 EntrÉ 100 KR / MED STUDIEKORT 50 kr Hovednavne:
Hal og Nikokaj
Zenobia
Sonnich Lydom og Morten Alfred Høirup
Billetter sælges i døren.


ØFF - Østerbro Folkemusik Festival
Dansk folkemusik trives i disse år, både som traditionel dansemusik og som egentlig koncertmusik. Østerbro Folkemusik Festival præsenterer denne sommer tre af den danske folkemusikscenes fneste orkestre som første årgang af en ambitiøs festival i hjertet af København. Som en del af festivalen indstiftes 'ØFF-prisen' der i år vil blive overrakt til en initiativrig og original musiker fra det danske folkemusik-miljø om aftenen 12/6.


Festivalens tre hovednavne er valgt med omhu. Orkestrene består af travle turnerende musikere der tilsammen repræsenterer adskillige DMA priser, nomineringer, andre hædersbevisninger og - vigtigst - adskillige jordomrejser i slidt landevej.


Hal og Nikokaj
Duoen vandt Danish Music Awards for 'Årets Debut' og 'Årets Komponist' ved DMA-folk i 2009. Duoens debutplade 'Hal og Nikolaj' er blevet rost til skyerne af anmelderne, der priser den måde de to unge musikere formår at fusionere instrumental ekvilibrisme og nærvær i såvel på plade som live på scenen. Hal Parftt-Murray er violinist og Nikolaj Busk er pianist - der fndes yderligere
information på www.myspace.com/halnikolaj


Zenobia
Danske viser og fortællinger er omdrejningspunkter for de tre kvinder der tilsammen udgør trioen Zenobia. Trioens orkestrering af viser og melodier, deres nykompositioner og deres fortællelyst bærer præg af erfaringer med alt fra traditionel spillemandsmusik til argentinsk tango, men fremstår først og fremmest som en kærlighedserklæring til den danske sangskat. Zenobias debut 'Midnat' (2008) var nomineret til en DMA i 2009, og trioen barsler med efterfølgeren dette efterår. De tre kvinder er særdeles efterspurgte optrædende både i ind og udland på grund af deres intense koncerter. Mere på www.zenobia.nu


Sonnich Lydom og Morten Alfred Høirup
Som traditionsmusiker skal man aldrig glemme at tage stilling til traditionen, og få formår som disse to veteraner i dansk folkemusik at bevare og forny på samme tid. De to har tilsammen i alt 9 DMApriser under bæltet og har spillet i ind og udland i et hav af folkemusikalske sammenhænge i mere end 25 år. Nu har de to gamle venner slået pjalterne sammen, og har udgivet CD'en "Svip Svap Svovlstikke" i foråret 2010. Sonnich Lydom har hele sit liv spillet og levet i dansk, irsk og franskcanadisk folkemusik og hans helt unikke lyd på mundharper og diatoniske harmonikaer komplimenteres perfekt af Morten Alfred Høirup på guitar og sang. Mere information på www.myspace.com/traddk