VIVA

Traditionel Cubansk musik

Fre 14 Sep KL 21:00 EntrÉ 60 kr
Billetter sælges i døren.

VIVA er en kvartet der spiller traditionel Cubansk musik, som Son, Salsa, Cha Cha Cha, Bolero mm.

Repetoiret består af gamle klassiske son numre, garneret med mere moderne salsanumre af f.eks Gloria Estefan, Celia Cruz og et par danske popnumre der er blevet kraftigt salsaficeret.

VIVA startede i 2003 og har hurtigt etableret sig som et "intimt" salsaband med gang i den.

VIVA har spillet i det meste af København, på Skanderborg Festival, har turneret i det danske laned - bl.a. på Bornholm.

Publikum har taget den behagelige sound til sig som VIVA står for. Der er gang i den - men på en intim måde. Det er til fest og dans samt til lytte og "hygge". Samtidig er der noget at se på. Alle synger kor. Dem der sidder ned spiller clave og klokke med foden samtidig med at de spiller. Det er ren blæksprutteteknik. Resultatet er velswingende salsa udført af kun 4 mand m/k

Musikken tager form når Jesper Nørløv på congas, percussion og fodklokke starter rytmerne, akkompagneret af Klaus Bo Larsen's iørefaldende og originale guitarspil, Julie Høyer's runde og bløde basspil og dejlige korstemme. På toppen af det hele har vi Jeanette Arp's varme og autentiske vokal, der bringer os til fjerne himmelstrøg.

Resultatet er det samme overalt. Folk går fra koncerten med et smil på læben.

VIVA betyder liv!
Læs evt. mere på: www.vivamusic.dk