Arkiv

Print

Julie Ellinor

Release-koncert

Fre 17 Mar KL 20:00 Fri entrÉ
Release-koncert med Julie Ellinor
Singer-songwriteren Julie Ellinor udgiver sin debut-EP 'Voyage' 17. marts og holder release-koncert samme aften på Krudttønden.

En behagelig vokal, en iørefaldende melodi og en tekst med noget på hjerte. Det er de tre hovedingredienser i Julie Ellinors musik.

Julie Ellinor er en 22-årig dansk singer-songwriter, der spiller ærlig, ørehængende og eftertænksom musik, uden det dog bliver melankolsk.
Forbillederne er musikere som Eric Clapton, Tina Dickow og John Mayer, der både er eminente guitarister, sangskrivere og sangere. Inspirationen skinner tydeligt igennem i hendes musikalske univers, hvor der er fokus på den gode melodi og de ærlige historier, der typisk kredser om relationer, dagligdagens problematikker og de små øjeblikke, der gør os til hele menneske i både medgang og modgang.

Julie Ellinor har gennem de sidste par år bevæget sig i den københavnske undergrund, hvor hun blandt andet har spillet på Lille Vega, Rust og Råhuset. Hun har tidligere gjort sig bemærket med nummeret 'Season Changed', der blandt andet fik opmærksomhed af P3-vært Signe Amtoft på DR KarriereKanonen og fik hende booket til Gimle Sound-Tjek 2016.

Den 27. januar udgav Julie Ellinor sin første reelle debutsingle 'Voyage' som er forløberen for EP'en af samme navn. Udover singlen, blev der samtidig udgivet en musikvideo til nummeret, som teatergruppen Teater CIRCONFLEX står bag. Julie Ellinor ses næsten ikke i videoen, i stedet er fokus på to rastløse mennesker i storbyen: https://youtu.be/P4W1b-2T7vE

Den 17. marts udgiver hun sin debut-EP 'Voyage', og spiller samme aften release-koncert på Krudttønden.

Yderligere info: