Arkiv

Print

IWONA

S.U.K. - Sammenslutningen af Uafhængige Kunstnere

Fre 26 Jun - Man 29 Jun
FRE - MAN KL 20.00
LØR - SØN KL 15.00 OG 20.00
EntrÉ 75 KR
Unge u. 30 og studerende 60 kr
Billetter bestilles på 35 42 83 62 eller sælges i døren.



IWONA
Hun er mærkelig. Et udskud. Iwona, aldrig vellidt, altid ugleset. Bliv grebet af den udstødte Iwona, der med sin blotte tilstedeværelse vækker både empati og foragt. Denne ene frastødende, grimme kvinde formår at sætte et ellers så holdt kongeligt hof i panisk angst; en nervøs undtagelsestilstand. Iwona kastes ud i en tumultarisk og uforudselig stribe af begivenheder. Hoffet bliver presset. De lader sig presse. Til det utænkelige: mordforsøg. Hvorfor? Hvem er Iwona? Den store polske dramatiker Witold Gombrowicz' eventyrlige fortælling Iwona, prinsesse af Burgund, sætter på kynisk vis frygtens kraft på spidsen. Iwona er Danmarks premiere på Gombrowicz' fabelagtige stykke.
Hvordan tager vores samfund imod dem, som er anderledes? Dem, der ikke kender vores konventioner, ikke agerer, som vi forventer, ikke ser ud, som vi forlanger. Hvad er vores samfunds normer, og hvad accepterer vi, er normen? Driver hverdagens tavse accept vores virkelighed? I denne nyfortolkning af Witold Gombrowicz' Iwona, prinsesse af Burgund vil Sammenslutningen af Uafhængige Kunstnere (S.U.K.) sætte spørgsmålstegn ved os selv og vores samfund. Med udgangspunkt i sin polske kulturs melankoli dyrker Gombrowicz det dystre med en tone af underfundig lethed. Stykket kryber ind under huden med sine uventede virkemidler. Konstant vekslende mellem lethed og mørke, det legende og det maniske. Selvom Iwona blev skrevet i 1945, er Gombrowicz' overraskende fortælling stadig aktuel.

Med Iwona satser S.U.K. fra start af på at lave en forestilling, der ikke frygter at udfordre sit publikum. Ved at samle kreative talenter fra så mange kunstarter som muligt, arbejder S.U.K. for at udnytte de mangfoldige evner på tværs af nicher. Sammen skaber S.U.K. i et kollektivt kreativt inferno en helhed, der fremover vil byde på en række originale oplevelser.

Manuskript
 Witold Gombrowicz
Instruktion
 Anne Sophie Gertz
Medvirkende
 Anna Cathrine Rubek Colberg, Nina Branner, Karina Andresen, Cecilie Aclon, Ulrik Steets Hilden, Rune Antonio Bro
Sanger Sofie Lundberg Holm
Scenografi og lysdesign
 Kristoffer Lyngbye
Lys Jens Marquard Hansen
Kostumer 
Ulla Ramskov
Musik
 Katharina Thit Juel
Oversættelse Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad