Arkiv

Print

Sidsel Storm og Malene Mortensen, Dobbelt koncert

Copenhagen Jazzfestival 2011

Lør 02 Jul KL 20:00 EntrÉ 100 kr
Billetter sælges gennem Billetnet.dk


Sidsel Storm
Fra upcoming til feteret jazzsangerinde. Sidsel Storm oplevede et stort skred fra upcoming sangerinde til feteret jazz-stjerne, da anmelderne med stor ros modtog hendes foregående album "Sidsel Storm", der udkom i maj 2008. Pludselig begyndte bookerne at kime hende ned med spillejobs i stedet for den anden vej rundt, og dygtige jazzmusikere henvendte sig for at få lov at spille med hende. Albummet modtog ydermere en "Danish Music Award" for årets danske vokal-jazz udgivelse.

Med udgivelsen af "Swedish Lullaby" tager Sidsel Storm skridtet videre - hun finder ind til kernen af hendes kunstneriske udtryk og fører os igennem et personligt album, hvor kærligheden har mange facetter. Det er tydeligt hvordan de mange koncerter de sidste to år, har udviklet hende musikalsk og tilført hende en selvtillid, der fremstår som intensitet og nærvær på scenen.

Sidsel Storm band
Magnus Hjorth - klaver
Snorre Kirk - Trommer
Jesper Thorn - Bas
Sidsel Storm - Vokal


Malene Mortensen
Malenes Mortensen første soloalbum, "Paradise"(Universal Music, 2003) blev indspillet og produceret med nogle af landets bedste jazzmusikere; Niels Lan Doky(producer og piano), Niels-Henning Ørsted Pedersen(bas), AlexRiel(trommer).

Malenes andet soloalbum, "Date With A Dream"(Stunt Records, 2005), er lige som "Paradise" også et jazzalbum. Med Kasper Villaume(piano) og Morten Lund(trommer) er niveauet igen oppe på dansk jazzeliteplan. Her er en lavere gennemsnitsalder end på "Paradise", og igen med en internationalt anerkendt bassist, den israelsk/amerikanske Avishai Cohen, som især er kendt fra Chick Corea's "New Trio".

CD-Indspilningerne fandt sted januar-februar 2005. Der var rigeligt med materiale at tage af. Dels havde Malene sange fra sit frugtbare samarbejde med Anna Lia Bright og Michael Sunding i 2002-04, dels var der hele standard-sangskatten og sidst, men ikke mindst, de nye sange, som Malene havde skrevet sammen med sin nye co-writer og ven fra Rytmekons, pianisten Magnus Hjorth. Det endelige resultat endte med at blive ca. 50-50 af standards og originalkompositioner, inklusive en ballade af Avishai Cohen med tekst af Malene og en veninde fra Rytmekons, Marianne Søgaard Andersen.

Med dette album, som udkom april 2005, distribueret til 20 lande og nærmende sig 30 000 solgte albums, er Malene i færd med at nå sit internationale gennembrud.

Malene har til sit tredje soloalbum, "MALENE"(Stunt Reccords, 2006), skrevet en række personlige sange bl.a sammen med Magnus Hjorth. Produceret af Chris Minh Doky med stort internationalt tilsnit. Indspillet i Danmark og efterbehandlet i New York. Medvirkende bl.a. Chris Potter, Mike Stern, Adam Rogers og den japanske superstjerne, trompetisten Toku. MALENE indeholder John Mayers uimodståelige "City Love" og "Laughing at life" gjort kendt af Billie Holyday. Og så er der Emil Aarestrups vidunderlige digt, "Angst", sat i musik af Malene.

Malenes fjerde soloplade er den anmelderroste juleplade, "To All Of You" (Stunt Records, 2007), bl.a. indeholdende en original sang skrevet af hendes søster Christine Skou.

Siden udgivelsen af "MALENE", har Malene Mortensen turneret rundt i verden (bl.a med stor succes i Frankrig) med sit eget orkester bestående af Carl Mörner Ringström, Magnus Hjorth, Petter Eldh og Snorre Kirk.
Det nye i Malenes lydbillede er guitaristen Calle Mörner, som kom ind i bandet i 2006. Det har haft stor betydning for Malene at have et musikalsk udtryk/samarbejde med musikere på hendes egen alder, som hun deler hverdag med på det rytmiske konservatorium. Deres mange koncerter rundt om i verden har båret stor frugt, og bandet indspiller da også Malenes femte solo plade "Agony and Ecstasy" (Stunt Records, 2009), med materiale, som er skrevet af Malene Mortensen selv og indspillet med Magnus Hjorth(piano), Snorre Kirk(bas), Peter Eldh(trommer) og guitarist Calle Mörner.


Malene Mortensen Band
Calle Mörner - guitar
Oscar Johansson - Klaver
Paul Hinz - Bas
Daniel Johansson - Trommer
Malene Mortensen - Vokal