Arkiv

Print

FAVN og JOSTY

Rock

Lør 06 Okt KL 21:00 EntrÉ 60 kr
Billetter sælges i døren.


MINDST HOLDBAR TIL…

Rockduoen FAVN består af Don Falch (sang, guitar og klaver) og Paw Koch (trommer og kor).

FAVN blev dannet i 2003 som trio med Søren Lundsgaard på bas og kor.

Debutalbummet, "HAR VI HUL IGENNEM HER...?", udkom d. 8/6-'05 på eget selskab, og blev fulgt op af en landsdækkende tour, som viste FAVN som et kraftfuldt liveband.

Efter udgivelsen forlod Søren Lundsgaard FAVN, som siden har været en duo, der til rockkoncerter benytter hyrede musikere.
Derudover tog Don og Paw i 2007 fat på også at give akustiske duokoncerter.

Selve samarbejdet, kærligheden til musikken og den nysgerrighed, der kombineret med vovemod fører til konstant udvikling, er drivkraften bag FAVN. Hele tiden udforskes nye måder at skrive, arrangere og indspille på.

I en verden, hvor alting går hurtigt, bruger FAVN den tid, det tager. En solid bro til publikum tager tid at bygge.

I 2005 blev FAVNs mest trofaste fan, Line Laudrup, en yderst aktiv booker og manager for duoen, hvilket gav FAVN mulighed for at fokusere mere på arbejdet med musikken, frem for det tidskrævende arbejde med promotion.

Musikken "kræver nogle gennemlytninger, før sangene for alvor åbner sig og viser deres forskelligartethed", som anmelder Rasmus Ardahl formulerede det på MyMusic.dk.

Som flere og flere finder ud af, er det imidlertid indsatsen værd.

JOSTY spiller først og derefter FAVN.

www.favn.net