Info

Best of Bowie

Rock

Lør 27 Maj KL 20:00 EntrÉ 100 kr
Billetter sælges gennem ticketmaster.dk



Best of Bowie 2017
70 år er jo ingen alder for en stjerne. David Bowie blev en stjerne, men nåede desværre ikke at blive halvfjerds år.

Musikken lever videre og selvom man siger, at en stjerne kun lyser, når der kastes lys på den, virker det som om Bowie fortsat lyser videre. Han sugede indtryk, lys og lyd til sig. Og gav det videre til os alle i nyt perspektiv.

Best of Bowie takker og giver deres bud på 50 års indflydelse på rock og performance, man hverken kan glemme eller komme udenom. Bowie var lydsporet til rigtig mange menneskers liv. Hvad enten du er 20 eller 75 år, har Bowie leveret musik som på et tidspunkt har ramt dig.

Best of Bowie bringer dig tæt på ikonet. Vi bringer dig tilbage til ham, der voksede fra at være sing-a-song writer, til Ziggy Stardust, over til Major Tom og forbi The Thin White Duke, før han viste sig som David Bowie.

Han gav os spacerock, glamrock, plastic soul, smukke ballader og sange. Samtidig var han katalysator på film-, teater- og musikscenen, mens han leverede musik til film som blandt andre Christiane F., The Falcon and the Snowman, Absolute Beginners og Cat People.

Som det allersidste lavede han musikken til teaterstykket Lazarus - vel vidende, at det nok blev det sidste han kunne.

Udover rundhåndet at give massive kæmpehits, udfordrede han både sig selv og publikum og han genopfandt sig gang på gang. Kunne det dog bare ske igen!

Best of Bowie vil gøre sit yderste, for at bringe stemningen tilbage.