Eventkalender

Print

Info

The Consolation

support: Select Captain
roots / americana

Lør 09 Mar KL 20:00 EntrÉ 80 kr
Billetter sælges gennem Billetto.dk


THE CONSOLATION
D’herrer i The Consolation er blandt bannerførerne på den hjemlige scene for americana-musik. Den københavnske kvintet er kendt fra blandt andet P4 og P5 med deres smittende og melodiøse blanding af country og amerikansk inspireret rock, som det fx høres i sange som “Portland Girl”, “Manitoba” og turnéhymnen “The Heart Of It All”. Bandet har endvidere turneret massivt i hele landet, på festivaler, regionale spillesteder og tilrøgede værtshuse, hvor støvet og autentisk rootsmusik gør sig rigtigt godt.

Bandet har netop udsendt albummet “Heartland”, som fortsætter den røde tråd, men samtidig udvikler og udfordrer bandets udtryk. Første single og titelnummer snurrer på P4 og P5. Sangene på “Heartland” tager fat om en række emner, der har udgangspunkt i det kontrastfulde amerikanske samfund. Skellet mellem befolkningerne i byen og på landet, dødsstraf, voksende politisk isolationisme og højreradikalisering, og så videre. Men sangene handler også om kærligheden til et smukt og fascinerende land, hvor drømme opstår, bliver knust eller går i opfyldelse. Bandet inviterer i allerhøjeste grad lytteren med på en musikalsk rejse, hvor der både er noget til hjertet, til hjernen og til fødderne.

Sagt om “Heartland”:

“Country and classic rock combine for an enjoyable Danish take on americana”
Andrew Frolish, Americana UK

“Velkomponeret, veludført dansk musik”
Alex Nyborg Madsen, P5

“Noget af det absolut bedste der er hørt indenfor genren på disse breddegrader meget længe… Troværdigt og rent ud sagt i en klasse, der kun kan betegnes som international”
Mads Kornum, 33 Plus

Denne aften åbnes med et akustisk sæt fra den fremadstormende singer/songwriter Select Captain, der er aktuel på P5 med sin nye single, “Off To Save The World Replayed”.