Eventkalender

Print

Info

Trypical Cumbia

Latin

Lør 28 Sep KL 21:00 EntrÉ 70 kr
Billetter sælges gennem Billetto.dk


Trypical Cumbia er uden tvivl tidens mest populære live latin band i Skandinavien. Bandet der tæller 7 bandmedlemmer fra Colombia, Chile og Danmark, leverer en uforglemmelig musikalsk oplevelse med garanti for den ægte latinparty stemning. Trypical Cumbia fylder gang på gang spillestederne med danse- og festglade mennesker, som har forelsket sig i gruppens helt fantastiske og originale latindrive, der bliver leveret på et højt professionelt plan med et energiudslip, der har gjort bandet til et uhyre eftertragtet liveband.

Gruppen er blevet kendt for at spille den meget dansevenlige og populære musikgenre, cumbia, som udspringer fra den caribiske del af Colombia, men som har spredt sig og udviklet sig til en af de absolut mest populære musikstilarter i alle de spansktalende lande i Latinamerika. Der er dog også andre latingenrer på repertoiret, som består af delvist egne numre og af gruppens egne fortolkninger af andre latinamerikanske kunstneres værker.