Eventkalender

Print

Info

Dyr i drift

børnemusik

Tir 31 Jul KL 14:00 Fri entrÉ

Pressemeddelelse:
- Tag med på en musikalsk udflugt i naturens rigdom -

"Dyr-i-Drift" spiller seriøs børnemusik i øjenhøjde med barnet, hvor målgruppen er aldersgruppen fra 0 til 10 år samt deres forældre/bedsteforældre. Bandet har siden sommeren 2005 spillet over 150 koncerter rundt i landet på store og små scener, hvor de har delt plakat med kendte navne som: Sebastian Klein, Alberte Vinding, Djanzz, Ole Kibsgaard & Kaya Brüel, Ole & Karla m.fl. Derudover har bandet udgivet 4 albums, 2 ep'er og medvirket på 2 compilationalbums. Konceptet kaldes Edutainment, som i DiDs verden er naturfaglig rockmusik om dyr. Med andre ord smelter musik, leg og læring sammen i ét!

Showet er en underholdende og lærerig musikalsk rejse i dyreriget. Her kan du opleve særlige, sjove, seje og småfisende dyr. Showet varer ca. 45 minutter alt efter hvilken børnegruppe eller hvilket arrangement det handler om. Under et show opfordres publikum til at deltage via fortælling, sang og dans. Koncertens indhold og form kan tilpasses arrangørens ønsker og behov. Her kan eksempelvis nævnes, Dyrene på:
bondegården - fortiden - skoven - havdyr - Grønland - Afrika - vild med dans - klimakoncert -vi rør os med dyrene -fastelavnskoncert - julekoncert eller f.eks. dyrene i din ide (arrangør vælger 10 dyr fra vores omfattende sangkatalog). Et lille udsnit af de mange spændende dyrekarakterer kan nævnes: Moskusokse Mille, den rejselystne elefant Albert, balladen om dræbersneglen, den funky breakdansende krabbe Kaj og mange flere.

"D-i-D" er:
Jonas Hellerstedt - sang/guitar
Morten Overgaard-Larsen - sang/bas
Søren Lomholt - keyboard
Anders Hjuler - trommer

Se mere på: www.dyridrift.dk


Pressen skrev:


"Ørehængende melodier, sjove og lærerige tekster der appellerer til store og små"
Svendborg netavis (Naja Storebjerg) dec. 2010

"Musikken er energisk og rytmikken går rent ind hos de fremmødte børn og selv mange forældre kan ikke stå stille"
JV (Mette Ragner) juli 2009

"Børnene var godt tilfredse med musikken, … de 850 børn kastede håndtegn og hoppede i takt, da Dyr i Drift spillede sjove og rockede sange for børn"
Kolding ugeavis (Tina Christoffersen) sept. 2009