Eventkalender

Print

Info

Malene Kjærgård Group

Copenhagen Jazzfestival 2015

Søn 05 Jul KL 20:00 EntrÉ 120 kr
Billetter sælges gennem billetnet.dk


Malene Kjærgård

"Det er ikke svært at nyde hver enkel lille glose, når den debuterende jazzsangerinde Malene Kjærgård leverer dem med så stor overbevisning og fløjsblød en klang, som hun gør på sin første plade Happy Feet" skriver Fyns Stiftstidende.

"Standarden i den danske vokale jazz - særligt på kvindesiden - er skyhøj. Og det er som om, det er et faktum, der har en decideret selvforstærkende effekt. Et af de nyere skud på jazzhimlen er den 27-årige Malene Kjærgård …" skriver Jazzstjerner.

Til en koncert med Malene Kjærgård Group vil du kunne høre fortolkninger af standard fra den amerikanske sangskat, (swing, latin, bebop) samt Malene's egene kompositioner: "Malene Kjærgård skriver iørefaldende melodier, ligesom hun evner at skrive tekster med både indhold og flair for de små sproglige finurligheder, der holder fast i lytterens opmærksomhed" (Jazzstjerner). "Kjærgård har selv skrevet tre af pladens numre…de står på skuldrende af jazzens standards" (Jazznyt). Malene vandt i 2012 2. Pladsen i DPA's konkurrence "Årets unge jazzkomponist". "Jeg har booket Malene Kjærgård til en frokostjazzkoncert på Værket. Koncerten var rigtig god, og Malene hittede blandt publikum både p.g.a. sin smukke stemme og sit fine nærvær" skriver Inge Kaad.

Malene har en mission - selvom hun ofte modtager anmeldelser som f.eks. "som sangerinde er Malene Kjærgård i lighed med sine kollegaer veluddannet med et solidt teknisk fundament, fin intonation, god forståelse for frasering og en smuk, egal, lettere mørk, men alligevel frisk klang" - så er hendes fokus et helt andet sted.

Malene er nemlig forelsket i en aktiv kommunikation med sit publikum - og med en "åbenlys sans for formidling" som "Gaffa" skrev i deres anmeldelse - tilpasser hun og musikerne, med sans for improvisation og indføling som hovedingredienser, musikken til stemningen i rummet. Hermed evner Malene at gøre sangene relevante på ny og give sit publikum en musikalsk og lyrisk gave med hjem. Som publikum vil du altså opleve at blive suget ind i en musikalsk historiefortælling.

"Jeg har haft fornøjelsen at booke Malene Kjærgård Group til en aftenkoncert på Godset i Kolding, som forløb over al forventning. Malene er en personlig og teknisk dygtig sangerinde der formidler sine sange med en lethed og ubesværethed og ikke mindst en naturlighed der er sjælden. Hun var hele tiden i fin kontakt med et begejstret publikum. Mine varmeste anbefalinger." Breide Nielsen, booker for Jazz6000 i Kolding

"Bemærkelsesværdig lækker stemme…Meget moden komponist" ***** Lydtapet
"Flot debut fra potentiel stjerne. " **** Fyns Stifttidende
"Hun har absolut både stemme og autoritet" **** Berlingske Tidende
"Holder fast i lytterens opmærksomhed" ****Jazzstjerner
"Åbenlys sans for formidling" Gaffa

Se teaser for albummet her: www.youtube.com/watch?v=7fauf6D8naY

www.malenekjaergaard.com