Livemusik

Print

Info

Cæcilie Norby / Lars Danielsson / Ulf Wakenius

Copenhagen Jazzfestival 2017

Tor 13 Jul KL 20:00 EntrÉ 230 kr Cæcilie Norby, vokal (DK)
Lars Danielsson, bass/cello (SE)
Ulf Wakenius, guitar (SE)

Cæcilie Norby / Lars Danielsson / Ulf Wakenius

Når Cæcilie Norby indtager et lokale med hendes funklende, alsidige og smukke stemme formår hun som ingen anden, at inddrage publikum på en rejse, hvor det musikalske univers åbenbarer sig. Hun har igennem sin karriere været skelsættende og banebrydende mht. at kunne navigere på tværs af musikalske genrer- fra pop, rock, klassisk til Jazz, og forene dem i et helstøbt troværdigt udtryk. Hun anses som værende én af Europas vigtigste vokalister på den rytmiske scene, og har sunget med mange af de største stjerner verden over. Med rette, er hun i udlandet blevet tildelt kendenavnet "The Danish Vocal Queen".

Denne alsidige musikalitet er ligeledes et element, som kendetegner den svenske bassist, cellist og komponists Lars Danielssons karriere. Med samme musikalske bagrund og udgangspunkt, har de sammen produceret bl.a. de anmelderroste udgivelser "Arabesque", "Silent Ways" og senest "Just the two of us".

Lars Danielsson er en af Europas mest eftertragede bassister. Som bassist har Lars Danielsson en helt unik helstøbt lyd, som favner musikken med en lyrik og dynamik, som er ganske enestående. Han er for andet år i træk blevet tildelt en af jazzmusikkens største priser, den prestigefyldte tyske "ECHO" Jazz, som den bedste Internationale bassist 2016.

Deres musikalske samarbejde er blevet forædlet igennem adskillige år ved utallige live koncerter, og ved koncerterne på Krudttønden har Lars og Cæcilie inviteret den verdenskendte svenske guitarist Ulf Wakenius til at udgøre deres "Dream Trio under CJF 2016".

Ulf Wakenius er en verdens mest ansete guitarister og har ligeledes spillet med et utal af de største Jazzstjerner. Han blev for alvor Internationalt anerkendt igennem sit arbejde med Oscar Peterson, hvis kvaretet han var fast medlem af fra 1997-2007.

Han- ligesom, Lars og Cæcilie er en utrolig alsidig musiker, som også har spillet mange forskellige musikgenrer. Altid med en en autoritet og integritet, som er helt i unik.

Trio koncerterne med Cæcilie, Lars og Ulf på Krudttønden bliver de eneste, som de spiller sammen som trio under Copenhagen Jazz Festival.

Publikum kan glæde sig til en koncertoplevelse i særklasse, hvor trioen indrager publikum ind i deres musikalske univers på en legende, humoristisk, vild og melankolsk måde. Repertoiret vil byde på diverse perler fra Cæcilie Norbys musikalske skatkammer.